Udstillerinfo

Hvad: Designmarked med boliginteriør, kunsthåndværk, beklædning, smykker, møbler, kunst, plakater og meget mere. Totaloplevelse i Roskildes nye eksperimenterende urbane bydel.

Hvor: Musicon – Hal 9, Lydmuren 6, 4000 Roskilde. En stor rå betonhal på 1800 m2, der kan rumme over 100 stande.

Hvornår: Weekenden 27-28. april 2024 Lørdag og søndag kl. 10-16. Det vil være muligt at stille op i hallen fredag i tidsrummet kl. 11-18 og igen lørdag fra kl. 7

Koncept: Fokus på upcoming- og etablerede designere/kunstnere/producenter med egne produkter. Kerneværdierne for eventen er unikke produkter, det gode håndværk, lokal/egen produktion og bæredygtighed. Det er ikke et krav, at man kan opfylde alle kriterierne, men det vil indgå i udvælgelsen af udstillere.

Kundemålgruppe: Kundemålgruppen er design- og kunstinteresserede fra Roskilde, oplandskommunerne og hovedstadsområdet. Alle aldersgrupper er i princippet interessante, men der vil blive gjort en særlig indsats for at gøre det købestærke publikum +30 interesseret i eventet. Der er fri entré, hvilket skal sikre et stort publikumsflow.

Venue: Musicon Designmarked foregår på Musicon i Roskilde. Musicon er Roskildes nye kreative bydel, der både rummer en række større kultur- institiutioner, foreninger, erhverv og boliger. Aktiviteterne er centreret om Ragnarock – Museet for pop, rock og ungdomskultur, de tilstødende eventhaller; Hal 9 og Hal 7, samt Søjlepladsen – et af Danmarks største overdækkede uderum.

Selve designmarked foregår i den største af de to eventhaller, men hele bydelen aktiveres, således at flere aktiviteter i bydelen i samme weekend, kan understøtte hinanden. Ragnarock har allerede meddelt, at de deltager.

Som en del af designmarkedet vil der blive etableret et torv med både food- trucks, kaffe, vinbar mv. der skal sikre en god publikumsoplevelse og lysten til at blive lidt længere.

Ansøgningsprocedure: Ansøgning sendes til info@pse-musicon.dk med en kort beskrivelse af produkter/koncept og tilhørende produktbilleder. Vi modtager altid flere kvalificerede ansøgninger fra smykkedesignere end vi kan imødekomme. Derfor er det vigtigt at være med fra start, hvis en plads skal sikres.

Typer af stande: Hal 9 vil i forbindelse med designmarkedet blive inddelt i stande svarende til nedenstående tegning.


De blå stande placeres langs hallens ydervægge. Væggene er af beton, men med mulighed for ophæng i eksisterende kroge, skruer mv. De blå stande måler 7,5 m2 (3 meter i bredden og 2,5 meter i dybden)

Blå stand


De grønne stande etableres i hallens midte, hvor et byggepladshegn udgør bagvæggen. Ligeledes med mulighed for ophæng. 6 stande placeres som en ø, hvor standene står ryg mod ryg. Der er bagvæg, men ikke sidevægge. De grønne stande måler 7 m2 (3,5 meter i bredden og 2 meter i dybden)

Grøn stand

Det er endvidere muligt at bestille større stande. Hvis ønsket eksempelvis er en lang smal stand, vil det være muligt at ønske tre sammenhængende blå stande, svarende til et samlet areal på 22,5 m2. En kvadratisk stand kan etableres ved at slå flere af de grønne stande sammen, hvor to stande ryg mod ryg udgør et samlet areal på 14 m2.

Procedure: I forbindelse med godkendelse af ansøgning, fremsendes et link til brug ved reservation af stand. Ved reservation vil det være muligt at reservere en bestemt stand eller placering i hallen. Her vil strøm og leje af bord ligeledes kunne tilkøbes.

Normalstand (blå eller grøn): 2.100,00 kr. (inkl. moms)
Hjørnestand (grøn): 2.500,00 kr. (inkl. moms)
Hjørnestand (blå): 3.000,00 kr. (inkl. moms)
Dobbeltstand (normal) (2 sammenhængende stande): 3.900,00 kr. (inkl. moms)
Dobbeltstand (m/ grøn hjørnestand): 4.200,00 kr. (inkl. moms)
Dobbeltstand (m/ blå hjørnestand): 4.700,00 kr. (inkl. moms)
Triplestand (3 sammenhængende stande): 5.100 kr. (inkl. moms)
Triplestand (m/ grøn hjørnestand): 5.450,00 kr. (inkl. moms)
Triplestand (m/ blå hjørnestand): 5.800,00 kr. (inkl. moms)
Større stande/specialstande efter aftale

Leje af bord (180 x 75 cm): 150 kr. (inkl. moms)
El (220V) 100 kr. (inkl. moms)

Arrangør: Musicon Designmarked arrangeres af PSE Musicon,